OM ADDUCO KLIENTER LEDIGE STILLINGER KONTAKT    


Om Adduco

Adduco er et nyt advokatfirma, hvis umiddelbare samlingspunkt er en stor portefølje af sager indenfor skatteområdet. Vi har forenet vores kræfter med det formål, at udnytte vores kompetencer til at yde skatterådgivning på allerhøjeste niveau.

Adducos omfattende portefølje og knowhow betyder, at vi besidder ekspertise, der gør os banebrydende indenfor en række skatteretlige detailområder med mulighed for at forandre og udvikle såvel administrativ praksis som retspraksis.

"Vores vision er at være hovedaktør indenfor dele af skatteretten.
Vi vil være det naturlige valg for klienter med problemstillinger
indenfor vores kernekompetencer."


Adduco har et stærkt engagement i og respekt for selve advokatgerningen, og de retlige såvel som etiske regler knyttet hertil. Det er derfor vores mål, at udøve advokatgerningen på en professionel måde, med stor hensyntagen til såvel kvalitet og integritet i forhold til de mennesker der omgiver os.

Adducos grundholdninger er et højt ambitionsniveau, nytænkning og forandringsvillighed. Adducos succes er afhængig af, at vores grundholdninger følges ad. Vi arbejder derfor målrettet på, at udvikle os i overensstemmelse med vores mål og visioner. Vi tror på, at det er de menneskelige ressourcer der skaber resultatet. Derfor lægger vi vægt på, at der for den enkelte medarbejder skal være plads til både arbejde, familie og fritid.